


Dette er mit første indlæg på bloggen, som forhåbentlig skal følge mig i mange måneder fremover på min tur til Australien. Meningen er, at familie og venner kan følge med i, hvad jeg laver på den anden side af jorden og desuden kommentere og skrive tilbage.
Jeg har netop i dag fået mail fra Alott, firmaet jeg rejser med. Jeg er lige nu booket på en afgang fra Kastrup den 16. marts klokken 06.35. Fra København går turen til Bruxelles, Abu Dhabi og til sidst Sydney, hvor jeg de fire første nætter skal bo på et hostel ved navn ‘Wake up!’.
I forbindelse med min rejse har jeg købt noget udstyr, som jeg skal bruge, når jeg alene drager så langt væk, man overhovedet kan komme fra Danmark (Ja, spørg om jeg er en lille smule nervøs?). Hvad jeg købte, kan I se på billederne ovenfor.
Jeg har valgt at bruge en del penge på rygsæk osv., fordi det skal holde til en del – mindre kunne helt sikkert også gøre det. Men allerede nu glæder jeg mig vildt meget til at komme afsted, og hvis du møder mig i Kvickly, hvor jeg tjener alle mine penge, kan jeg love dig for, at jeg allerede sidder og drømmer mig væk til Sydney.
Billede 1: Haglöfs backpacker taske 55 liter – Billede 2: Haglöfs pro large, alm. rygsæk – Billede 3: Fjällräven pakkeposer til den store taske – Billede 4: Samsung NX11 systemkamera (Så blev spejlet lige benyttet til hurtigt billede, hehe)